
Jimmy Jørgensen DUO
Med Jimmi Jørgensen er der altid noget at glæde sig til. GAFFA har tidligere givet ham seks stjerner, når han turnerede. Vi ved derfor, at der også bliver noget at glæde sig til næste gang – tænk bl.a. på Jimmys unikke fortolkninger af de store internationale hits Gnarls Barkley’s ‘Crazy’, Britney Spears ‘Baby One More Time’ og selvfølgelig – også Jimmys egne hits såsom ‘Smil prinsesse’, ‘Vent på mig’ og ‘Lidt til og meget mere’. Jimmy kan synge lige hvad hjertet begærer. Det er med en karakteristisk og helt særlig fløjlsblød stemme, med en håndværkers råstyrke, og så med et kæmpe glimt i øjet at Jimmy Jørgensen leverer en sikker performance.
Efter mange teater- og TV-opgaver vendte Jimmy Jørgensen i 2010 tilbage til solistrollen og udgav i 2011 sit andet solistalbum; ‘A Face in the Crowd’, der som forgængeren ‘Come into my Sleep’, er en række fortolkninger af andre kunstneres kompositioner.
Begge plader blev til i et tæt samarbejde med Jimmy’s mangeårige ven; produceren Boi Holm. I fællesskab har de lavet en unik samling af fortolkninger af så forskelligartede sange som 10CC’s ‘I’m Not In Love’, og Alice Bridges ‘I Love The Nightlife’ som i Jimmy Jørgensen og Boi Holms magiske lydunivers bliver til en helstøbt enhed, selvom de oprindeligt er ret forskellige. Det er ikke mindst dette materiale, du også vil kunne opleve live.
Multitalentet og forsangeren i rockbandet Hotel Hunger
Den karismatiske sanger Jimmy Jørgensen er en alsidig herre. Han tog springet fra blikkenslager til forsanger i bandet Hotel Hunger i 1985, og senere har han medvirket i både film og tv-serier og i en mængde af teaterkoncerter. (Med Hotel Hunger har han udgivet mere end 10 albums). Referencerne spænder fra bl.a. ’Rejseholdet’ og ’Taxa’ til hittet ’Vent På Mig’ til Hella Joofs film ’En Kort En Lang’ til bl.a. Kim Larsen og Lennon teaterkoncerter.