Historien bag pakhus8

Kulturforeningen pakhus8 – historien bag

  • 1800-tallet

    H.C. Olsens pakhus

    Pakhuset rummede i fortiden et kornmagasin.

  • Imellemtiden

    Skipperkroen

    I senere år har pakhuset været på skiftende hænder, og blandt andet fungeret som selskabslokaler for den hedengangne ”Skipperkroen”.

  • 2010

    Keegans

    Lejemålet blev overtaget af et par initiativrige borgere, som ønskede at åbne en pub efter engelsk forbillede.  ”Keegans” så dagens lys, et mødested efter arbejde og, med husets mange TV-skærme, også et ønske om at vise fodbold, og fra tid til anden, live-musik.

  • 2012

    Pakhuset får navn

    Efter et par år skiftede det navn til ”pakhus8”, nu også med tilbud om servering af lette tapas-anretninger.

  • Forår 2012

    Keegans lukker

    På den lange bane var det ikke muligt at drive stedet på kommerciel vis, da omsætningen ikke modsvarede aflønning af personale. Ejerne melder ud i foråret 2012 at stedet må lukke ned.

  • Efterår 2012

    Frivilligheden arbejder

    Det står dog hurtigt klart at en gruppe stamkunder, opstået gennem de 3 år, ønskede noget andet.

    Ved afslutningsfesten i 2012, begyndte arbejdet med at skaffe en base af frivillige kræfter til at drive stedet videre. Efteråret 2012 bliver en lang forberedelse frem mod en stiftende generalforsamling i foråret 2013.

  • 2013

    pakhus8 opstår

    Den nyetablerede forening overtager navnet, så hermed var kulturforeningen pakhus8 født. De første par år var magre, men da først foreningen for alvor havde slået rødder i lokalsamfundet tog det fart, og har siden haft markant fremgang år efter år.

  • Pakhus8 nu

    Op mod 30 koncerter om året

    Pakhus8 har i dag op mod 30 koncerter og arrangementer om året, med alt fra lokale etablerede navne, og talenter, samt navne fra toppen af dansk musik. Ydermere kan man også opleve Stand-Up samt foredrag.

    Oven i dette er julefrokoster og sommerkoncerter fra terrassen blevet faste traditioner. Foreningens drives i dag af ca. 40 lokale ildsjæle, på helt frivillig basis.