
Comedyklubben
VI PRÆSENTERER
Jacob Taarnhøj – Pelle Lundberg – Karsten Green
JACOB TAARNHØJ
Jacob Taarnhøj er en helt unik komiker på den danske comedy-scene og har over de seneste år etableret sig som en af mest efterspurgte i hele landet. Med knivskarpe observation og helt særlig krøllet hjerne, er han en af de komikere, der skiller sig ud fra mængden med sit høje niveau og originalitet. Senest har Jacob turneret over hele landet med sit oneman show “Standard”, der har spillet for fulde sale.
PELLE LUNDBERG
Pelle Lundberg er trods sin tilbagelænede stil, en fremadstormende komiker på den danske stand-up scene. Det kulminerede i 2018, da han modtog branchens anerkendelse og vandt Talentprisen ved Zulu Comedy Galla. På en afslappet og rolig måde sætter Pelle små hverdagssituationer og trivialiteter på spidsen, når han joker om alt fra børnenavne til Hammerslag og Disneysange.
Du kender ham måske fra scenen eller fra hans populære podcast “Så har vi balladen”, som han har sammen med ven og kollage Mark Le Fevre.
KARSTEN GREEN
Karsten Green debuterede som komiker til DM i stand-up i 2004, og på trods af hans ikke- eksisterende erfaring fik han talt sig direkte ind på en fornem 3. plads. Manglende erfaring er ikke noget han kan prale af længere. Karsten har i mere end 15 år levet og åndet stand-up, og det har gjort ham knivskarp på en scene.
Karsten er Comedyklubbens faste vært dette efterår og står for at lede publikum sikkert igennem en sjov aften.