Gyldne Dage i Præstø – M.C. Hansen og Præstø Open
PAKHUS8 – NU SOM DEN GYLDNE KNEJPE – ER OGSÅ I ÅR EN DEL AF DEN HISTORISKE FESTIVAL OM 1800-TALLET I PRÆSTØ.
1800 tallet med MC Hansen og Præstø Open
MC Hansen åbner lørdag aften på Den Gyldne Knejpe med bl.a. nogle af sine Præstø sange.
MC Hansen er vores lokale troubadour, som trods sin internationale tilskæring har rødderne solidt plantet i den frodige sydsjællandske musikalske muld. Han synger fra hjertet om historiske hændelser, hverdagshelte, kærlighed og kildevand og sætter stolt Præstø og Jungshoved på landkortet.
Præstø Open er for alle, der har noget på hjerte indenfor en hvilken som helst musikgenre. I samarbejde med Gyldne Dage har Præstø Open taget imod udfordringen om, at aftenens bidrag på den åbne scene på en eller anden vis relaterer sig til 1800-tallet.
* Per Henriksen byder ind med fortolkninger af bl.a. Grundtvig sange og inviterer også til fællessang.
* Guitarist Jacob Christensen vil underholde med guldalderens elskede instrument den klassiske guitar.
* Guld4eren byder ind med firstemmig herreklang, fortolkning af guldaldermusik. Smukt og med et glimt i øjet.
Hvis du ønsker at gribe mikrofonen til aftenens Præstø Open så tag kontakt til Per Henriksen på perhen43@gmail.com eller mobil 27625455
https://www.gyldnedage.dk/